Parterapi

Hvad er parterapi?

  • Konfliktløsning
  • Værktøjer og træning i god og sund kommunikation
  • Romantik, erotik og seksualitet i par-forholdet
  • Positiv opmærksomhed til og fra hinanden – vi har hver for sig forskellige kærligssprog, der påvirker os såvel positivt når vi får det givet, men som også påvirker os negativt, når der bliver givet for lidt.
  • Forskelligheden mellem to personligheder i et par-forhold og typiske forskelligheder mellem kvinder og mænd
  • Par-forholdet er sammensat at to personer, der hver kommer fra deres familiesystem, og som egentlig helt naturligt lægger op til masser af konflikt-stof og problematikker.

Overvej et PAR-TRÆNINGS-forløb – ca et års tids intens bearbejdnings- og forandringsarbejde i parlivet. Foregår med coaching og terapi ca 10 gange hen over året, sammen med et programsat forløb, hvor parret sideordnet “arbejder” hjemme. med temaer som, – større forståelse af egen og hinandens personlighed og forskellighed, – sund kommunikation, – psykisk og fysisk overskud, – romantik og erotik. Hør nærmere om hvad forløbet kan bidrage med!

Parlivet er en sammensætning af :

et praktisk liv (arbejde, madpakke, huslige pligter, økonomi, børn, diverse gøremål osv – er meget et SKAL LIV – forpligtelser)

et romantisk liv (sjov, hygge, ferieture, “to lys på et bord”, biografture, i teater, sidde tæt hos hinanden og se en god film, snakke hyggeligt om hverdagsting og drømme sig langt væk fra den daglige trummerum – er meget et HA LYST TIL LIV, spontanitet, sjov, humor og afslapning. Det er også her at erotikken og den seksuelle udleven udfolder sig imellem de to.)

et intimitets liv (her er vi nærværende og intense i samværet og i samtalen med hinanden. Vi lærer hinanden bedre at kende, med ærlighed, åbenhed og fortrolighed. Vi er nænsomme, positive og ordentlige ved hinanden. – I denne del af par-livet tør jeg blotlægge mig selv, mine inderste tanker og følelser og opleve at blive respekteret og værdsat for den jeg er, uanset om jeg lige der er nede eller oppe i humør. – er meget et FORHOLDE SIG TIL LIV, til hinanden og til mig selv, og som den ene del af et forhold.)

Parterapi i Kolding Et sundt par-forhold er der hvor der er balance og forståelse mellem det forpligtende og ansvarlige – det romantiske og lystorienterede – og det fortrolige, ærlige og respektfyldte.

Parterapi i Kolding At bevare og udvikle et godt par-liv, går ikke automatisk bare godt … der skal ‘arbejdes’ med det og parlivet skal ha ‘næring’ .. Hvad betyder det !! Kom og få hjælp til at få gang i det påny 😉!!